Siden 1. juli 2024 skal du kunne vise, hvor mange timer dine ansatte arbejder hver dag. Her får du reglerne, og hvad du skal gøre for at overholde dem.
Holder du de fem herunder for hver af dine folk, overholder du loven.
En ansat skal have 11 timers sammenhængende fri inden for hvert døgn. Det er den regel, der afgør, hvor tidligt folk må møde dagen efter en lang aften.
Ved landbrugsarbejde må hvilen skæres ned til 8 timer i indtil 30 dage i et kalenderår. Det ugentlige fridøgn må du rykke, så der højst går 12 døgn mellem to fridøgn. Til gengæld skal de timer, du skærer væk, gives igen som kompenserende hvileperiode. Og skal fridøgnet flyttes, skal du tale med dine folk om det først.
48 timer om ugen i gennemsnit, overarbejde talt med. Det er et gennemsnit og ikke et loft for den enkelte uge, så en uge på 55 timer er ikke i sig selv et brud.
Gennemsnittet regnes over 4 måneder. Derfor rækker det ikke at kunne huske sidste uge. Du skal kunne lægge fire måneder sammen, og det er dét, registreringen er til for.
Timerne skal gemmes i 5 år efter udløbet af den periode, de hører til. Med perioder på 4 måneder bliver det op til 5 år og 4 måneder. Det gælder også folk, der er stoppet, så en fratrædelse må ikke slette historikken.
Der er kun én undtagelse, og den rammer få: medarbejdere, der selv bestemmer deres arbejdstid, fordi arbejdet ikke kan måles eller planlægges på forhånd. Loven kalder dem selvtilrettelæggere. Undtagelsen gælder kun, hvis den står i ansættelseskontrakten.
Familie tæller med. Er sønnen eller svigerdatteren ansat på gården, skal deres timer registreres som alle andres. Det samme gælder afløsere, sæsonfolk og udenlandsk arbejdskraft.
Loven stiller krav til systemet, ikke til den enkelte registrering. Systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Hvordan du gør det, er op til dig: et regneark eller en mappe med sedler er lige så lovligt som et program, så længe timerne er der, de er til at stole på, og den ansatte kan se sine egne.
Loven siger heller ikke, at nogen skal taste noget hver dag, og den kræver ikke mødetid og sluttid. Et stempelur gør altså mere, end loven beder om. Det kan være en fin måde at gøre det på, men ingen er forpligtet til at have et.
Reglerne om registrering hører under Beskæftigelsesministeriet, og Arbejdstilsynet fører ikke tilsyn med dem. Du får ikke et påbud, fordi timerne ikke er skrevet ned.
Arbejdstilsynet fører til gengæld tilsyn med hvile og fridøgn. Har de mistanke om, at de regler ikke er overholdt, må de bede om at se dine registreringer. Det er dér, en sanktion kan komme på tale.
Ellers opstår problemet i en uenighed med en ansat. Der kan ikke gives en godtgørelse for selve den manglende registrering, men er I uenige om, hvor meget der er arbejdet, og kan du ikke dokumentere det, tæller det imod dig. Det er grunden til at have styr på timerne.
Det står direkte i loven, og det gælder uanset hvordan du registrerer timerne.
At kolleger ikke må se hinandens timer, står derimod ikke i arbejdstidsreglerne. Det følger af reglerne om persondata: en ansats arbejdstid er en personoplysning, og den må kun deles med dem, der har brug for den. Loven rører heller ikke ved de aftaler, der giver en tillidsrepræsentant adgang til timerne.
Ja, for alle du har ansat, siden 1. juli 2024. Selvtilrettelæggere kan undtages, men kun hvis det står i ansættelseskontrakten. Ansatte familiemedlemmer er ikke undtaget.
Nej. Loven kræver, at du kan vise antal timer pr. dag. Den kræver ikke mødetid og sluttid. Et stempelur er én måde at gøre det på, og for mange gårde en praktisk en, men det er ikke et krav.
Ja. Du bestemmer selv metoden. Regnearket skal bare være til at stole på, den ansatte skal kunne se sine egne timer, og du skal kunne finde fire måneder gamle tal frem om fem år. Det er dér, regneark plejer at falde fra hinanden.
5 år efter udløbet af den 4 måneders periode, timerne hører til. I praksis op til 5 år og 4 måneder, også for folk der er stoppet.
Hvilen må skæres fra 11 til 8 timer i indtil 30 dage i et kalenderår, og det ugentlige fridøgn må rykkes, så der højst går 12 døgn mellem to fridøgn. De timer, du skærer væk, skal gives igen som kompenserende hvileperiode. Se tidsregistrering til landbrug.
Ingen betaling de første 14 dage. Du kan afmelde når som helst.